Om Klokkerholm Vandværk

Klokkerholm Vandværk er et andelsselskab der forsyner 510 forbrugere med vand. Vandværket er placeret midt i Klokkerholm by, hvor der hentes vand op fra 3 boringer på vandværkets grund - Vandværksvej 3. Der pumpes ca. 60.000 m3 vand ud til forbrugerne årligt. Andelsselskabet er stiftet i 1924 og er idag et moderne vandværk med nyere materiel, senest er der etableret overvågning så værket kan overvåges overalt eks. fra en biltelefon.

Vandværkets daglige drift varetages af, Klokkerholm VVS v/Jens Holdorf og kasserer Carsten Hannesbo. Bestyrelsen består af 5 personer. Opkrævning af vandafgifter sker via NETs 2 gange årligt. Regnskab og revision laves af Beierholm.

Vandværket har en beredskabsplan der sikrer forsyningen, hvis der sker alvorlige uheld, eller værket bliver ramt af en forurening. Der er en nødforsyningsledning som bliver koblet til Hjallerup Vandværk.