Spareråd og vejledning

Du er selv med til at sætte prisen!
Herunder følger en række enkle råd om hvordan du som forbruger kan spare på vandet og derved forbedre din økonomi.

Undgå vand-spild
En utæt vandhane eller toilet kan koste dyrt ! En utæt pakning kan nemt koste 20.000 liter vand om året. En udgift på kr. 200 eller mere. Det går ud over både budget og miljø. Brug desuden vandbesparende bruser og skift til sparetoilet - 6 liter skyl.

Hold regnskab med vandforbruget
Opmærksomhed på vandforbruget vil afsløre utætte rør og give bedre forbrugs-vaner. Aflæs og tjek utætheder, f.eks. når du er på ferie. Aflæs vandmåleren før afrejse og sammenlign med tallet ved hjemkomst.

Spar på varmen og nedsæt din varmeregning !
Vidste du at støv og snavs kan forhindre en god varmeafgivelse ? Derfor anbefales det, at man foretager en grundig støvsugning og afvaskning af radiatorfladerne mindst en gang om året og helst lige inden fyringssæson ! Især er det vigtigt at rengøre bagsiden og mellem lameller og ribber.

El-sparetips
Stop strømtyven ! Skift til sparepærer - især de steder hvor lyset brænder mest. Man kan spare kr. 45,- om året ved at erstatte en alm. 60 watts sparepære et sted hvor lyset brænder ca. 1000 timer/år.
Når vi forbrugere vælger de mindste elforbrugende produkter, er vi med til, at elværkerne forbruger mindre kul og olie og dermed forurener mindre.

Aflæs el-måleren
Kom godt fra start og gør det til en god vane at aflæse el-måleren en gang om måneden. Stiger el-forbruget drastisk er der mulighed for hurtigt at finde årsagen. Aflæses elforbruget kun en gang om året, opdages et overforbrug først når elregningen kommer, og det kan blive dyrt.

Køleskab
Check temperaturen i køleskabet nogle gange i løbet af året.

Temperaturen skal være 5 grader.
Hvis temperaturen er lavere end 5 grader koster det 5 % ekstra for hver grad.

Tø op i køleskabet :
Planlæg aftenens måltid dagen før og læg det frosne kød i køleskabet til optøning. På denne måde sparer du køleskabet for ca. 1 times elforbrug.

Strøm slugere
Vær særlig opmærksom på følgende apparater, de har alle et højt elforbrug

  • tørretumbler
  • varmeblæsere
  • elvandvarmer
  • vandseng
  • akvarium
  • gamle køleskabe


Forurening
Hvis indholdet afnitrat eller sprøjterester i vandet bliver for højt, bliver vandværket nødt til at investere i specielle anlæg, til at afværge l forurening. Herved stiger prisen på vandet. Derfor pas på drikkevandet!